Kapitel 11 Del III · Baggrund
Lerdueskydningens historie og vejen til OL
Lerdueskydningens historie: fra levende duer og glaskugler til lerduer, skeets opståen og trap og skeet ved de olympiske lege.
Lerdueskydning udviklede sig fra skydning mod levende fugle, som blev afløst af glaskugler og senere af lerduer i slutningen af 1800-tallet. Trap og skeet er i dag olympiske discipliner. Her er forløbet fra de første kastede mål til de nutidige konkurrencer, set i store træk.
Fra levende duer til kunstige mål
Trap kan føres tilbage til slutningen af 1700-tallet. Dengang blev levende fugle, oftest duer, sluppet løs under en hat eller fra en fælde, og skytten skød efter dem, når de fløj op. Ifølge Wikipedia var sporten veletableret i England i 1793, og den første dokumenterede organiserede trapskydning i USA fandt sted i Cincinnati, Ohio, i 1831.
Udviklingen gik derefter mod kunstige mål:
- Omkring den amerikanske borgerkrig (1861–1865) kom de første kunstige fugle.
- I 1860’erne kom glaskugler i brug som mål.
- I slutningen af 1800-tallet fulgte lerskiver. Wikipedia angiver 1880 for lerskiven og nævner to forskellige personer som opfinder.
- I 1909 blev den første automatiske kastemaskine til lerduer taget i brug.
Navnet trap hænger sammen med den første tid, hvor fuglene blev sluppet fri fra en fælde. De kunstige mål fik navn efter de levende duer, de afløste. Se lerduen og kastemaskinen for opbygningen af nutidens duer.
Skeet opstår i USA
Skeet er yngre end trap. Wikipedia beskriver, at to amerikanere i Andover, Massachusetts, i 1920 udviklede en form, de kaldte at skyde rundt om uret, med en kaster ved klokken 12 på en cirkelformet bane. I 1923 kom en anden kaster til ved klokken 6, og dermed opstod halvcirkelbanen med højt og lavt hus. I februar 1926 blev sporten præsenteret i to amerikanske magasiner med en navnekonkurrence, og vinderbidraget skeet skal angiveligt stamme fra det norske ord for at skyde. I 1926 blev det første nationale mesterskab afholdt.
Dele af den beretning er ikke kildebelagt, så den bør læses som den gængse fortælling frem for som endeligt fastslået. Banen og reglerne står på siden om skeet, og et overblik over alle grenene findes under discipliner.
Trap og skeet ved OL
Skydning var med ved de første moderne lege i Athen i 1896 og er siden udeladt to gange, i 1904 og 1928. Trap og skeet kom ind på forskellige tidspunkter:
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1900 | Skydning mod levende duer afholdes én gang. Herefter bruges lerduer. |
| 1908, 1912, 1920, 1924 | Trap for mænd, også som holdkonkurrence |
| 1952 | Trap for mænd vender tilbage på programmet |
| 1968 | Skeet kommer på programmet for første gang |
| 1968–1992 | Trap og skeet er åbne for begge køn |
| 1996 | Egne herreklasser i trap og skeet, og double trap indføres |
| 2000 | Kvinder får egne trap- og skeet-konkurrencer |
| 2020 | Mixed hold i trap (legene i Tokyo, afholdt i 2021) |
| 2024 | Mixed hold i skeet kommer på programmet, mens mixed hold i trap ikke er med |
Double trap, hvor to duer kastes samtidig, var med fra 1996 til og med 2016. For kvinder var den kun med til og med 2004.
Kvinder i lerdueskydning
Kvindernes vej til OL har været varieret. Frem til 1992 var konkurrencerne åbne for begge køn. Fra 1996 var der herreklasser, og kvinderne fik egne konkurrencer i 2000. Ved verdensmesterskaberne i trap har der været en kvindeklasse siden 1962, mens herrerne har konkurreret siden 1929. Mixed hold med en mand og en kvinde er den nyeste udvikling: Mixed trap har været på VM-programmet siden 2017, og OL-programmet har haft mixed hold siden 2020.
Danske OL-resultater
Danske skytter har hentet OL-medaljer i skeet. De er omtalt med årstal på siden om skeet, hvor de er kildebelagt.
Fra historie til praksis
Hvordan sporten praktiseres i dag, og hvordan man kommer i gang, står på siderne første gang på skydebanen og sikkerhed på skydebanen. Oversigten på forsiden peger videre til resten.