Regler, jagttegn og tilladelser ved lerdueskydning

Lerdueskydning udøves med haglgevær. Derfor er det våbenloven og våbenbekendtgørelsen, der sætter rammerne, og ikke særlige regler for selve sporten. Jagttegn er én vej til at måtte have haglgevær, medlemskab af en forening er en anden, og skydebaner skal være godkendt af politiet.

Generel information. Siden beskriver rammerne i grove træk. Den er hverken juridisk rådgivning eller en fuldstændig gennemgang, og reglerne kan ændre sig. Spørgsmål om en konkret situation hører hjemme hos politiet (tilladelser og skydebaner) og hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (jagttegn og jagtprøve).

Kort overblik

• Lovgrundlag: Lov om våben og eksplosivstoffer m.v. (våbenloven) og bekendtgørelse om våben og ammunition mv. (våbenbekendtgørelsen). Begge kan læses på retsinformation.dk, hvor den gældende udgave står.
• Jagttegn: udstedes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og kun med politiets samtykke.
• Haglgevær: kræver som udgangspunkt tilladelse, men der er undtagelser for jagttegnsindehavere og for medlemmer af visse foreninger.
• Skydebaner: indretning og anlæggelse skal godkendes af politiet.
• Instruktion: der er en særregel for godkendte flugtskydningsinstruktører.

Må man skyde lerduer uden jagttegn?

Et enkelt ja eller nej findes ikke, for svaret afhænger af, hvordan man deltager. Jagttegn er ikke det eneste grundlag for at skyde med haglgevær:

• Gennem en forening. Politiets sider beskriver, at en person uden jagttegn kan få tilladelse til haglgevær via en jagt- eller skytteforening, blandt andet til flugtskydning. Jagtforeninger kan desuden godkendes til at give medlemmer uden jagttegn en såkaldt våbenpåtegning. Våbenloven åbner også for, at visse skytteforeninger kan give en påtegning på medlemsbeviset.
• Under instruktion. Våbenbekendtgørelsen har en regel om flugtskydningsinstruktører. En instruktør, der er godkendt hertil, kan i forbindelse med instruktion eller øvelse i flugtskydning overlade et glatløbet haglgevær til en person uden egen tilladelse. Skydningen skal foregå på en bane eller skydeplads, der er godkendt til formålet.
• Med jagttegn. Indehavere af jagttegn har selv adgang til haglgevær efter reglerne, som beskrevet nedenfor.

Reglerne tager altså højde for både instruktion og foreningsmedlemskab uden jagttegn. Hvilke vilkår en bestemt introduktion følger, afgør banen eller foreningen, og den kan stille krav ud over lovens, fx om medlemskab. Siden om første gang på skydebanen beskriver, hvad en introduktion kan indeholde.

Hvad er et jagttegn, og hvem udsteder det?

Et jagttegn giver adgang til at gå på jagt efter de gældende regler. Det udstedes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), og kun hvis politiet har givet samtykke. Politiet vurderer blandt andet på baggrund af straffeattest, om ansøgeren opfylder kravene til vandel. Ældre tekster og visse regler nævner stadig Miljøstyrelsen, men opgaven ligger i dag hos SGAV.

Vejen til et jagttegn består ifølge SGAV’s vejledning til jagttegnsaspiranter af disse trin:

1. Registrering som jagttegnsaspirant og et jagttegnskursus.
2. En jagtprøve med en skriftlig og en praktisk del.
3. Efter at jagttegnet er indløst, mindst én skydeprøve, fx haglskydeprøven.

Jagttegnet skal indløses mindst hvert tiende år for at bevare adgangen. Slettes man i jagttegnsregistret, skal man tage en ny jagtprøve.

Haglgevær: tilladelse eller jagttegn

Hovedreglen i våbenloven er, at det kræver tilladelse at erhverve, besidde, bære og bruge skydevåben. Der er undtagelser. Indehavere af jagttegn og medlemmer af visse foreninger med en påtegning på medlemsbeviset må efter loven have glatløbede haglgeværer til eget brug (§ 2 a og § 2 c). Haglgeværer skal desuden registreres hos politiet. De nærmere krav står på politi.dk.

Når et haglgevær medbringes, skal tilladelsen, jagttegnet eller medlemsbeviset kunne vises til politiet (§ 2 d).

Regler om forsvarlig opbevaring og transport findes på politiets side med ofte stillede spørgsmål. De gengives ikke her.

Aldersgrænser

Hvilken aldersgrænse der gælder, afhænger af, hvordan man deltager:

• Jagttegn: man skal fylde mindst 16 år i det kalenderår, man tager jagtprøven, og have bopæl i Danmark. Under 18 år kræves underskrevet samtykke fra forældre med forældremyndighed.
• Tilladelse gennem en forening: politiet oplyser, at ansøgere under 18 år skal have samtykke fra forældre eller værge.
• Introduktion på en bane: banen eller foreningen kan have egne aldersgrænser. En fælles aldersgrænse for lerdueskydning som helhed kan siden ikke angive.

Skydebaner skal være godkendt

Efter våbenloven skal indretning og anlæggelse af skydebaner godkendes af politiet af hensyn til almensikkerheden, og justitsministeren kan fastsætte regler om skydebaners indretning, anlæggelse og anvendelse. Våbenbekendtgørelsen forudsætter bl.a., at skydning i forbindelse med instruktion foregår på en godkendt bane eller skydeplads.

Oveni kommer banens egne ordens- og sikkerhedsregler. Dem gennemgår siden om sikkerhed på skydebanen, og Skydebanen beskriver, hvordan banerne er indrettet.

Regler for lerdueskydning på privat grund

Våbenloven skelner ikke mellem foreningers og privates skydebaner. Den omtaler skydebaner generelt: de skal godkendes af politiet. Reglerne om tilladelse til at have og bruge haglgevær gælder desuden, uanset hvor skydningen foregår.

Det er derfor politiet, man skal spørge, før man overvejer at skyde lerduer på en privat ejendom. Ud over politiets godkendelse kan der være regler om fx støj, natur og planlægning. Dem kan kommunen svare på. Siden kan ikke afgøre, om en bestemt grund egner sig.

Lerdueskydning på Sjælland, Amager og i resten af landet

Våbenloven og bekendtgørelserne gælder for hele landet. Reglerne er de samme, uanset om en bane ligger i Nordsjælland, Vestsjælland, Sydsjælland, på Amager, på Fyn eller i Jylland. Det, der varierer, er den enkelte banes åbningstider, ordensregler og vilkår for nye. Se Sådan finder du en skydebane eller forening for en generel gennemgang af, hvor man kan søge.

Se også

• Forsiden om lerdueskydning
• Discipliner i lerdueskydning
• Laser-lerdueskydning, en variant uden skud
• Ordbog A–Å