Gå til indholdet

Flugtskydning forklaret discipliner, baner, regler, sikkerhed og historie

Kapitel 6 Del II · På banen

Skydebanen: sådan er banerne indrettet

Sådan er baner til trap, skeet og sporting indrettet: kastehuse, standpladser, sikkerhedszoner og reglerne om politiets godkendelse og støj.

Skrevet

Åbent græsområde med et lavt kastehus og afmærkede standpladser under en lys himmel

En bane til lerdueskydning er bygget op om tre ting: standpladser, hvor skytten står, kastehuse, hvor maskinerne står, og et skydefelt foran skytten, hvor skiverne flyver, og hvor hagl og skiveskår falder ned. Placeringen af de tre dele afhænger af disciplinen. Skydebaner skal desuden være godkendt af politiet og tage hensyn til støj over for naboerne.

Flugtskydningsbaner findes i de fleste egne af landet, blandt andet i og omkring Aalborg, Aarhus, Odense og København. Mange drives af jagt- og skytteforeninger. Hvordan du finder en bane, står på siden Sådan finder du en skydebane eller forening.

De fælles dele af en bane

  • Standplads. Det afmærkede sted, hvorfra der skydes. Antal og placering afhænger af disciplinen.
  • Kastehus. En lille bygning, hos nogle baner delvist nedgravet, med kastemaskinen. Skytten kan ikke se maskinen, og huset bestemmer, hvor skiverne kommer fra. Selve maskinen og skiverne er beskrevet under lerduen og kastemaskinen.
  • Skydefelt. Området foran standpladserne, hvor skiverne flyver.
  • Sikkerhedszone og nedfaldsområde. Den del af terrænet, hvor hagl og skiveskår lander. Den er afmærket og uden færdsel, mens der skydes.
  • Opholdsområde. Her venter de, der ikke skyder, og her opholder tilskuere sig.

Trapbanen

I trap står kastemaskinen i et kastehus foran skytterne, og skiverne flyver væk fra skytten. Skytterne står på en række af fem standpladser og skifter plads undervejs. I den olympiske version er kastemaskinerne samlet i en nedgravet grav foran standpladserne. Ifølge Wikipedia gemmer graven 15 maskiner fordelt på fem grupper à tre, så skiverne kan kastes i forskellige retninger. Mere om disciplinen står under trap.

Skeetbanen

Skeetbanen er opbygget som en halvcirkel:

Del Beskrivelse
Standpladser Syv på en halvcirkel og en ottende midt imellem de to kastehuse (i olympisk skeet)
Kastehuse To: et højt hus og et lavt hus i hver sin ende af halvcirklen
Afstand mellem husene Ifølge Wikipedia ca. 40 meter
Skivernes bane Skiverne krydser banen foran standpladserne, kastet enkeltvis og to ad gangen

Kastehusene giver skeet dets særpræg, og der er flere detaljer under skeet.

Sportingbanen

En sportingbane ligner ikke de to andre. Den består af flere stande, og hver stand har et fastlagt antal skiver, som kastes som enkeltmål eller to ad gangen. Banen er ofte lagt ud i terrænet, så skytten møder skiverne fra mange retninger og i forskellige størrelser og hastigheder. Udformningen varierer meget fra sted til sted.

Tre banetyper i overblik:

Trap Skeet Sporting
Kastemaskiner Samlet i ét kastehus eller en grav foran skytten To kastehuse, et højt og et lavt Mange maskiner spredt i terrænet
Standpladser Fem på en række Otte på en halvcirkel Flere stande med eget skiveprogram
Skivernes retning Væk fra skytten På tværs af banen Mange forskellige retninger

Alle tre disciplinerne er samlet under discipliner.

Sikkerhedszoner og nedfaldsområde

Haglene spredes og falder ned i en vifte foran skytten. Derfor skal skydefeltet og nedfaldsområdet være frit for mennesker, mens der skydes, og det skal være tydeligt afmærket. Banen indrettes, så der skydes væk fra veje, stier og bebyggelse. Skytterne skyder kun i retning af skydefeltet, og tilskuere opholder sig på anviste steder. Konkrete afstande og krav afgøres af godkendelsen af den enkelte bane. Hvad du selv skal gøre på banen, står under sikkerhed.

Godkendelse og miljø

Skydebaner er ikke noget, man kan opføre frit.

  • Politiet. Efter våbenlovens § 7 skal indretning og anlæggelse af skydebaner af hensyn til den almene sikkerhed godkendes af politiet. Justitsministeren kan desuden fastsætte regler om indretning, anlæggelse og brug. Bestemmelsen står i lovens version fra 2021, og den aktuelle udgave kan tjekkes på retsinformation.dk. Spørgsmål om godkendelse rettes til politiet.
  • Støj. Miljøstyrelsen har vejledende grænseværdier for støj fra skydebaner i vejledning nr. 1/1995 „Skydebaner“. De bruges både ved miljøgodkendelse af baner og i den fysiske planlægning. Grænsen gælder det højeste støjniveau fra enkeltskud ved den mest støjbelastede bolig, og jo længere skydetid der tillades, desto lavere er grænsen. For nye baner ligger de vejledende grænser mellem 55 og 70 dB, afhængigt af hvor ofte og hvornår der skydes. For eksisterende baner kan grænserne være højere og afgøres fra sag til sag. Det kan forklare, hvorfor mange baner har faste skydetider.

Du kan læse mere om reglerne og om, hvad der kræves af den enkelte, under regler og tilladelser.

Hvor gammel skal man være for at skyde på skydebane?

Der findes ikke ét svar, der gælder alle baner og alle former for skydning. Banen eller foreningen fastsætter normalt selv regler for alder og for, om en voksen skal følge med. Nogle aktiviteter er målrettet børn og unge, andre ikke. Spørg derfor banen, før du tilmelder dig eller møder op med børn. Et overblik over, hvad en første gang indebærer, finder du på siden første gang på skydebanen. Laserskydning, som foregår uden hagl, er beskrevet under laser-lerdueskydning.

Baneskitser skeet og trap

Skitse af en skeetbane set ovenfra med syv standpladser i en bue, standplads 8 i midten og højt og lavt hus i hver ende
Skeet Syv standpladser i en bue og standplads 8 midt mellem højt og lavt hus. Duerne fra de to huse krydser hinanden foran standplads 8. Skitsen er ikke målfast.
Skitse af en olympisk trapbane set ovenfra med graven og kastemaskinerne foran fem standpladser på række
Trap Fem standpladser på række bag graven, hvor kastemaskinerne står skjult. Duerne kastes væk fra skytterne i skiftende retninger. Skitsen viser olympisk trap og er ikke målfast.

Kilder

  1. Wikipedia (engelsk) – Clay pigeon shooting
  2. Retsinformation – Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. (2021)
  3. Miljøstyrelsen – Støjgrænser