Kapitel 3 Del I · Sporten
Skeet: skydning mellem højt og lavt hus
Skeet er en disciplin i lerdueskydning med to kastehuse og otte standpladser. Banen, reglerne, det olympiske format og navnets oprindelse.
Skeet er en af de tre hovedgrene i lerdueskydning, sammen med trap og sporting. Duerne kastes fra to kastehuse, et højt og et lavt, så de flyver på tværs foran skytten. Skytten flytter sig mellem otte standpladser, så vinklen på duen skifter, selv om banen er den samme. Disciplinen er olympisk.
Hvad er skeetskydning?
Skeet er en skydedisciplin, hvor deltagerne skyder efter lerduer, som to maskiner kaster ud fra hver sin ende af en halvcirkel. Dansk Wikipedia bruger ordet lerdueskydning som et andet navn for skeetskydning. I almindelig tale dækker lerdueskydning derimod flere discipliner, og skeet er kun én af dem.
En serie er på 25 duer, og der må kun skydes ét skud mod hver due. Duerne flyver i faste, kendte baner, så udfordringen er at ramme dem fra alle de forskellige vinkler.
Banen: højt hus, lavt hus og otte standpladser
| Del af banen | Beskrivelse |
|---|---|
| Højt hus | Kaster fra ca. 3 m over jorden |
| Lavt hus | Kaster fra knap 1 m over jorden |
| Standplads 1–7 | Ligger på en halvcirkel med en radius på ca. 19 m |
| Standplads 8 | Halvvejs mellem plads 1 og 7, midt på banen |
| Krydsningspunkt | Duernes baner mødes ca. 4,6 m over jorden, ca. 5,5 m uden for plads 8 |
Skydningen begynder på plads 1 til venstre og slutter på plads 7 til højre. Derefter flytter skytten ind mod midten til plads 8. En fuld omgang er 25 duer. Se også skydebanen for den generelle indretning af en bane.
En serie à 25 duer
Rækkefølgen af duer afhænger af regelsættet. Den amerikanske version, som Wikipedia beskriver, er opbygget sådan:
| Standplads | Duer |
|---|---|
| 1 og 2 | En høj due, en lav due, derefter en dublet med den høje først |
| 3, 4 og 5 | Kun enkeltduer: først en høj, så en lav |
| 6 og 7 | En høj due, en lav due, derefter en dublet med den lave først |
| 8 | En høj og en lav due |
Det giver 24 duer. I den amerikanske version skal den første due, skytten misser, skydes om, og har skytten ramt alle, skydes den 25. due fra den lave plads 8. Det olympiske regelsæt har en lidt anderledes fordeling af dubletter og tilføjer siden 2005 en omvendt dublet ved plads 4, hvor den lave due kommer først.
Dubletter
En dublet er to duer, der kastes samtidig, én fra hvert hus. Skytten skal ramme begge, og rytmen i serien ændrer sig, fordi duerne krydser hinanden. I amerikanske stævner er dubletter ofte en selvstændig konkurrence ved siden af serierne med enkeltduer.
Regler, der adskiller skeet
- Forsinkelse i det olympiske regelsæt. Efter skytten kalder på duen, går der en tilfældig tid på op til 3 sekunder, før den kastes. Geværet skal holdes nede ved midten af overkroppen, til duen er i luften.
- Hurtigere duer. De internationale duer er 110 mm i diameter og flyver længere, over ca. 64 m, mod ca. 57 m for de amerikanske. De er hurtigere og sværere at ramme.
Sikkerhedsreglerne på banen, herunder håndtering af haglgeværet mellem standpladserne, står på siden om sikkerhed.
Olympisk format
Skeet har været olympisk siden 1968. I årene indtil 1992 var konkurrencen åben for begge køn, og i 2000 fik kvinderne en selvstændig skeet-konkurrence.
- Kvalifikation: 125 duer, fordelt på fem serier à 25.
- Finale: De seks bedste går videre. Dansk Wikipedia beskriver finalen som en ekstra serie på 25 duer, mens den engelske artikel angiver 60 duer. Det afspejler, at finaleformatet er ændret gennem tiden.
- Mixed hold: Ved OL i 2024 kom en mixed holdkonkurrence i skeet på programmet for første gang. Den afløste mixed hold i trap, som havde været med i 2020.
Danske resultater ved OL
Ifølge Wikipedia har danske skytter vundet OL-medaljer i skeet: guld i 1980, sølv i 1984 og 2012 og sølv ved OL i Tokyo, som blev afholdt i 2021.
Navnet og oprindelsen
Skeet opstod i USA i begyndelsen af 1920’erne. To mænd i Andover i Massachusetts udviklede i 1920 en form, som de kaldte at skyde rundt om uret. Banen var oprindeligt en cirkel med en kaster ved klokken 12. I 1923 blev der tilføjet en kaster ved klokken 6, og dermed opstod den moderne halvcirkelbane.
I februar 1926 blev sporten præsenteret i to amerikanske magasiner, som udlovede en pris på 100 dollars for et navn. Vinderbidraget var skeet, som angiveligt stammer fra det norske ord for at skyde. Samme år blev det første nationale mesterskab afholdt. Dele af beretningen er ikke kildebelagt, så årstallene og ordets oprindelse bør læses med det forbehold. Mere om forløbet findes på siden lerdueskydningens historie.
Sammenligning med trap og videre
Skeet adskiller sig fra trap ved, at duerne flyver på tværs frem for væk fra skytten, og ved, at skytten flytter sig rundt om banen. Et bredere overblik findes på siden om discipliner. Skydning uden skud beskrives under laser-lerdueskydning, og den, der vil prøve skeet, kan læse om første gang på skydebanen.
Spørgsmål og korte svar
Hvad er skeetskydning?
Skeetskydning er en olympisk disciplin i lerdueskydning. Duerne kastes fra to kastehuse, et højt og et lavt, så de krydser hinanden foran skytten, som går rundt mellem otte standpladser. En serie er på 25 duer, og der må kun skydes ét skud mod hver due.
Hvad er forskellen på højt og lavt hus i skeet?
Det høje hus kaster duerne fra ca. 3 m over jorden, og det lave hus kaster fra knap 1 m. Duerne fra de to huse mødes i et punkt ca. 4,6 m over jorden foran skytten.
Hvor mange standpladser er der i skeet?
Der er otte. Syv står på en halvcirkel mellem de to huse, og den ottende ligger halvvejs mellem plads 1 og 7, midt på banen.
Hvor kommer ordet skeet fra?
Ifølge Wikipedia blev navnet valgt i 1926 ved en navnekonkurrence i to amerikanske magasiner. Ordet skal angiveligt stamme fra det norske ord for at skyde. Dele af historien er dog ikke kildebelagt.