Lerduen og kastemaskinen: materiale, typer og farver

En lerdue er en flad, skålformet skive, som en maskine sender ud i luften, så skytten har et bevægeligt mål. Skiven bruges i al flugtskydning, fra trap og skeet til sporting, og den er sportens fælles udgangspunkt. Her kan du læse, hvad den er lavet af, hvilke typer og farver der findes, hvordan kastemaskinen virker, og hvorfor skiven hedder lerdue. Et overblik over hele sporten finder du på forsiden om lerdueskydning.

Hvad er en lerdue lavet af?

Trods navnet er en lerdue ikke lavet af ler. Den klassiske skive består af knust kalksten blandet med et bindemiddel, traditionelt beg, og et farvepigment. Blandingen er valgt, så skiven kan slynges af sted med stor fart uden at gå i stykker, men splintres, når den rammes af nogle få hagl. Senere kom skiver med asfalt som bindemiddel, men ordet „lerdue“ blev hængende.

Sammensætningen kan variere mellem producenter, og hvilken type en given bane bruger, varierer også. Hvordan baner forholder sig til støj og omgivelser, kan du læse om under skydebanen.

Størrelser og typer

De fleste skiver har samme grundform, men størrelse, tykkelse og flyvemåde varierer. Ifølge Wikipedia ser de almindelige typer sådan ud:

Derudover findes en plastikskive på en lille propel, der bevæger sig i zigzag på en uforudsigelig måde, og som bruges i en særlig disciplin.

Trap og skeet skydes i hovedsagen med standardskiven. På en sportingbane kan skytten møde flere typer og størrelser, fordi banen efterligner varierende flyvemønstre. Hvilke discipliner der findes, kan du læse om under discipliner.

Farver

Skiverne er oftest fluorescerende orange eller sorte. Hvide og gule skiver bruges også. Valget handler om synlighed: skiven skal kunne ses mod forskellige baggrunde og lysforhold, for eksempel lys himmel, mørk skov eller en mark.

Kastemaskinen

Maskinen, der sender skiven af sted, kaldes en kastemaskine eller en kaster. På engelsk hedder den stadig „trap“. Den er bygget til at slynge skiver ud enkeltvis eller to ad gangen, og hastighed og bane kan indstilles efter disciplinen. Skiven får fart ved hjælp af en fjeder, et svinghjul eller en roterende mekanisme.

Kastemaskiner findes i flere udgaver:

• Manuel kaster. Maskinen spændes, lægges en skive i og udløses i hånden. Simple håndholdte og fjederbelastede kastere bruges til uformel skydning.
• Automatisk kaster. Maskinen drives elektrisk eller med trykluft og har et magasin, der ifølge Wikipedia kan rumme op til omkring 600 skiver.
• Fjernudløsning. På moderne baner udløses skiven med en knap eller fjernbetjening.
• Stemmeudløsning. En mikrofon registrerer skyttens kommando, ofte „pull“, og maskinen sender skiven af sted. I nogle discipliner vælger systemet tilfældigt, hvilken af flere maskiner der kaster.

På mange baner står maskinen i et kastehus, så skytten ikke kan se den. Kastehusets placering og maskinens indstilling bestemmer, hvor skiven kommer fra, og hvordan den flyver. Banens opbygning er gennemgået på siden om skydebanen.

Kastemaskinen betjenes af banens eget personale. Gæster betjener højst udløseren efter instruktion, og ingen går ud til maskinerne, mens der skydes. Flere regler findes under sikkerhed.

Hvorfor hedder det lerdue?

Skiverne begyndte at afløse levende duer som mål i slutningen af 1800-tallet. Sporten overtog dermed både sit navn og dele af sit sprog fra den tidligere form: på engelsk kaldes målet fortsat en „bird“, og maskinen en „trap“, ord der stammer fra den tid.

På dansk lyder navnet, som om skiven er af ler, selv om moderne skiver består af kalksten og bindemiddel, og „due“ henviser til de levende fugle, skiven afløste. Ordet lerskive bruges om det samme, og Den Danske Ordbog fører lerdue som betegnelse for en skive formet som en tallerken, der kastes ud til skydning. Sporten kaldes både lerdueskydning og flugtskydning. Den lange historie, helt frem til de olympiske discipliner, er samlet på siden om historie, og flere fagudtryk finder du i ordbogen.

Skydning uden hagl

Der findes også en udgave af sporten, hvor skiven kastes som sædvanligt, men hvor der skydes med lys i stedet for hagl, og hvor skiven er udformet, så den kan reflektere lyset. Den er beskrevet under laser-lerdueskydning.